Som følge af forandringer i omverdenen kan virksomheder, der af den ene eller anden grund ikke er gearet til disse ændringer, hurtigt komme under pres.
Presset kan blandt andet skyldes en markant vækst i efterspørgslen eller konjunkturnedgange, der påvirker afsætningssiden.
IMC er med udgangspunkt i analyser og værktøjer i stand til at gennemføre en række hurtigtvirkende og resultatskabende indsatser til gavn for din virksomhed.
IMC arbejder med alle eller udvalgte dele af analyse-, design- og implementeringsfasen i forbindelse med turnaround.
I analysefasen vil IMC typisk foretage en samlet analyse af de fire ressourcer der tilsammen udgør virksomhedens resultatkæde*: de menneskelige ressourcer, strukturressourcerne, de økonomiske ressourcer samt kunderessourcerne.
På baggrund af de fremkomne resultater i analysefasen igangsættes designfasen. Denne fase har som formål at opstille en række handle- og aktionsplaner for de områder, der er mest kritiske i forhold til at skabe en positiv forandring for virksomheden.
Fokus vil være på en tilpasning af organisation og forretning i forhold til den forventede vækst/nedgang i væksten på såvel kortere som længere sigt.
I implementeringsfasen er det af stor betydning for IMC, at kunden opnår en række målbare resultater indenfor en kortere tidsramme. Derfor vil IMC’s anbefalinger altid bero på handle- og aktionsplaner, der er umiddelbart omsættelige i forhold til at blive ført ud i praksis.
*Resultatkæden er en ”analysemodel” udarbejdet af IMC Business Consulting A/S og er baseret på mange års rådgivning af virksomheder på tværs af brancher.
For yderligere oplysninger vedrørende ovenstående, venligst kontakt:
Thomas Okkels
Mobil: 53 73 17 60
Email: tho@imc-consulting.dk