Salgschef

Salgschef

Mulighed for medejerskab i mindre virksomhed

 

Vil du have ansvar indenfor salg og markedsføring i en producerende virksomhed?
Vil du indgå i ledergruppen og sætte dit præg på vækst, udvikling og strategier?
Så er rollen som Salgschef i Chocoma måske noget for dig.

Chocoma ApS er en dansk virksomhed med mere end 75 års erfaring indenfor udvikling, produktion og salg af maskiner og udstyr til fødevareindustrien, som eksporteres til hele verden.

Chocoma ApS søger en dygtig Salgschef, der kan indgå i ledergruppen. Du vil få ansvar indenfor salg og markedsføring i kontakten til virksomhedens forhandlere og kunder, samt rollen som primær videns- og produkt-supporter for enten produkternes elektriske eller mekaniske fagområde.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver som Salgschef vil spænde bredt og bl.a. inkludere:

  • Opbygning, vedligeholdelse og udvikling af relationer til forhandlere og kunder, gennem besvarelse af henvendelser, udarbejdelse af tilbud m.v.
  • Projektleder og tovholder for virksomhedens produktudvikling og markedstiltag.

Virksomheden tilbyder

  • En ledende stilling i en mindre uformel virksomhed med stort vækstpotentiale.
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver indenfor såvel kunder og markedsføring samt produktionsplanlægning og produktudvikling.
  • Attraktivt medejerskab samt god løn.

Din profil og baggrund

  • Du har gerne en baggrund indenfor mekanik eller el baseret på uddannelse som ingeniør, mellemtekniker eller andet – gerne med en håndværksmæssig baggrund som elektriker, automationstekniker, maskinarbejder, mekaniker e.l.
  • Du har en regelmæssig international salgskontakt, og behersker engelsk både skriftligt og mundtligt – og også gerne tysk.
  • Du er ansvarlig og evner at se helhedsorienteret på de opgaver og processer, som udføres i en producerende virksomhed.
  • Det er en fordel med erfaring indenfor salg og afsætning af mekanisk/elektrisk udstyr i virksomheder, der konstruerer og producerer dette.

Rollen som videns- og produkt-supporter tilpasses afhængig af, om du har en mekanisk eller el-mæssig baggrund.

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis dette kunne være noget for dig, så send os en ansøgning på tho@imc-consulting.dk. Du er også velkommen til at kontakte os pr. telefon på 53 73 17 60, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Comments are closed