Konstruktionsingeniør
Konstruktionsingeniør til faglig projektledelse
Vor klient er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der leverer ydelser i Danmark såvel som internationalt. Hovedekspertise er indenfor design of analyse af bærende konstruktioner, herunder stålkonstruktioner til industri og byggeri, broer og højspændingsmaster.
Har du en baggrund som konstruktionsingeniør og minimum 3 års erfaring med tværfaglig koordinering af fagområder på byggerier, styring af projektøkonomi og projektprocesser, så er du måske den rette fagleder hos virksomheden.
Vi forventer yderligere du har erfaring indenfor projektering af stål- og betonkonstruktioner, inklusiv præfabrikerede elementer og fundamenter, samt besidde kompetencer og erfaring indenfor følgende fagområder:
- Udarbejdelse af projekteringsgrundlag
- Lastnedføring og hovedstabilitet
- Myndighedsbehandling og proces
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
I det daglige skal du som faglig leder være selvkørende inden for stål- og betonkonstruktioner, da du skal kunne agere single point of contact i forhold til de andre ingeniører og træffe selvstændige beslutninger i forbindelse med projekter (faglige og kommercielle). Du er gerne en generalist, der har erfaring med koordinering og ledelse af et hold fagligt dygtige ingeniører, men det vil også være et plus med væsentlig erfaring inden for projektering af betonkonstruktioner.
Mere specifikt består dine opgaver blandt andet i at:
- Sikre mere selvstændigt arbejde, der gør det muligt at nå de voksende opgaver i virksomheden.
- Lave faglig styring af beregninger og tidsplaner på forskellige discipliner.
- Understøtte og oplære øvrige ingeniører på kontoret i ”traditionelle” ingeniørdiscipliner såsom fundaments design, udarbejdelse af tegninger og detaljer, udbudsbeskrivelser til bygherrer etc.
- Generel koordinering på opgaver og projekter
- Sørge for at bygge et hold op, der selvstændigt kan varetage opgaverne.
- Træffe selvstændige beslutninger i forbindelse med projekter og bidrage med faglighed og erfaring som tidligere fagleder inden
At du er fagligt ambitiøs og har erfaring fra lignende stilling er afgørende for at komme i betragtning til stillingen, og det forventes, at du besidder basale ingeniørmæssige it-kundskaber samt skriver og taler flydende dansk samt engelsk på et højt professionelt niveau. Dog er det også vigtigt, at du er socialt anlagt og ønsker den åbenhed, det kræver at få et lille team til at fungere. Du skal som person være selvkørende, arbejdsom, åben og helhedsorienteret, og så skal du ikke mindst have lysten og viljen til at skabe resultater af høj kvalitet i samarbejde med højtuddannede ingeniører på området.
Fakta om virksomheden
Vor klient er en rådgivende ingeniørvirksomhed placeret i Storkøbenhavn. Virksomheden er i vækst, har en passion for nye spændende byggeprojekter og lægger stor vægt på høj kvalitet og tilfredse kunder. Således er det også lykkedes virksomheden af vinde samtlige konkurrencer, de har deltaget i sammen med arkitekter og entreprenører. Arbejdsmiljøet er internationalt med et godt socialt sammenhold og en flad firmastruktur, der giver mulighed for stort ansvar og personlig udvikling.
Holdet består af en række fagligt kompetente bygnings- og maskiningeniører. Derudover, har K+I eksperter indenfor 3D-design, professionel udvikling af såvel software- og hardware løsninger til konkrete kommercielle projekter.
Kontakt +45 53 73 17 60 for yderligere informationer, og send din ansøgning og CV til job@imc-consulting.dk. Bemærk, at du modtager svar på den mail du sender fra.