Dynamisk fastholdelse er et kombinationskoncept som sammentænker to af de største udfordringer virksomheder møder i dag vedrørende styring af de menneskelige ressourcer.
Den ene af disse kaldes People Performance Management og omhandler optimering af medarbejdernes indsatser.
Den anden, Employee Retention, vedrører de udfordringer, der viser sig i forbindelse med fastholdelsen af dygtige medarbejdere. Konceptet bygger på en systematik, hvor begge udfordringer håndteres simultant i virksomheden.
Til vore kunder tilbydes konceptet i to former:
- Som ledelseskursus eller coaching i indholdet og vigtigheden af de to elementer i forhold til at præstere optimalt som virksomhed og undgå store udgifter i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere.
- Som et organisationsudviklingsforløb. Her gennemgår virksomheden en omfattende analyse i visse tilfælde helt ned på individplan, hvor behov, arbejdssystemer og motivationsudløsere kortlægges. På baggrund heraf og i samarbejde med kunden designes en tilpasset incitamentsstruktur, der tager hensyn til parametre såsom målesystem, belønningssystem, personalegoder, immaterielle motivationsfaktorer mv. Som afsluttende element i forløbet bistår vi med flere forskellige implementeringsmoduler i form af workshops, coaching, handleplaner, medarbejderudviklingssamtaleskemaer mv.
For yderligere oplysninger vedrørende ovenstående, venligst kontakt:
Thomas Okkels
Mobil: 53 73 17 60
Email: tho@imc-consulting.dk